Tango Terapi

Argentinsk tango som fritidsfornøjelse eller terapi

Tango handler i stor udstrækning om at være sammen i omfavnelsen. At gå sammen med et andet menneske, til god musik.

Tango kan noget

Tango aktiverer hjernen, gang funktionen og balancen. Kroppen styrkes i forhold til muskelkraft og udholdenhed. Knogleafkalkningen nedsættes og knoglemassen styrkes. Nærvær øges og humøret stiger fordi, man bliver glad af at danse tango. Relationer mellem mennesker er naturlige elementer fordi du er tilstede for nogen og din dansepartner har brug for dig. Tango danses til god musik. Det er sundt for sjæl og krop. Tango øger Livskraft og livskvalitet

Min baggrund for at arbejde med dansen som terapiform bunder i års erfaring inden for forebyggelse, sundhedsfremme og arbejdet med forebyggelse af funktionstab og genoptræning. Jeg har sideløbende uddannet mig som instruktør inden for fitness, forskellige bevægelsesformer, yoga og dans. Jeg har undervist i aerobic, zumba, bevægelse, stolegymnastik og par-yoga.Jeg er optaget af bevægelse og musik, som terapi både i fht demente, folk med depressioner og nedsat bevægelighed af den ene eller anden årsag. Siden 2013 har jeg undervist i Argentinsk tango og i 2015 på tangohøjskele i Argentina tog jeg tangoklasser hos den argentinske tangolærer Tino, som arbejdede med tango for Parkinson patienter. Læs artikel her
Her blev min interesse styrket for tango som terapi og jeg fik en dybere indsigt i terapiformen og hvad den kunne. I dag underviser jeg i Tango for folk med parkinson og deres pårørende. Vi har adskillige raske frivillige, som kommer og danser med, idet ikke alle parkinsonpatienter har en partner og fordi de frivillige elsker den glæde og entusiasme, der er på holdet. I 2009-2013 var jeg, som projekt sygeplejerske i Kerteminde med til at skabe ”Livskraft I Seniorlivet”, livscaféer og risikovurderinger med henblik på forebyggelse af faldrisiko, over og underernæring, social isolering og nedsat funktionsniveau. Projektet var sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, der bestod i at opsøge +60 årige mhp at styrke deres funktionniveau og evne til at klare sig selv i eget hjem. Mere end halvdelen, var i risiko for fald, fejlernæring eller sår. Vi oplevede at rigtig mange var ensomme eller bange for at blive det. Vi lavede ikke en systematisk undersøgelse i forhold til ensomheden, men det var vores klare indtryk og vi mødte stor tilslutning. Mange oplevede sig hjulpet ud af ensomheden og ind i sociale sammenhænge og nye givende relationer. Vi uddannede 46 instruktører lokalt i kommunen og skabte 20 motionshold og 400 aktive motionister.

Parkinson symptomer ingen hindring. Læs artikel i Fyens Stiftstidende her: eller Fyens.dk